Kennel Faarup

Kennel Faarups første kuld cardigan 1988

Bag Kennel Faarup står Ilse og Erik Faarup. Vi har siden 1986 haft welsh corgi cardigan, og siden 1988 har vi haft kennel med opdræt af et til to kuld om året.
Med det begrænsede antal kuld, er det hver gang en begivenhed, vi ser frem til.
Det er en selvfølge, at hvalpene fødes og lever i vores hjem, indtil de flytter hjemmefra. Samtidig har vi mulighed for at følge vores hvalpe i deres nye hjem. Denne kontakt lægger vi stor vægt på.
Erik deltog i 2000 i Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse.
I vort avlsarbejde har det været vigtigt for os at opdrætte hunde, der er mentalt sunde og med et glad og kærligt temperament. Desuden skal hundene være racetypiske med et smukt eksteriør.
For at disse krav kan gå op i en større enhed, har vi fundet det nødvendigt at importere cardigans fra Sverige, Finland, England og Polen.
Vi er stolte af, at vi kan leve op til vores krav. Vores hunde er mentalt sunde og har et glad og kærligt temperament.

Kennel Faarup har været årets opdrætter af welsh corgi cardigan i alle årene fra 1994 til 2018.
Den 10. februar 2018 blev vi tildelt højeste udmærkelse, opdrætterprisen, af DKK’s formand i store ring i Fredericia.

Glimt fra året der gik – Galten Folkeblad 26. september 2018

Artikel bragt i Galten Folkeblad den 3. april 2018